minetolkelogo

Indfødsretsprøven for 2017

Kære ansøger.
For at få lov til at blive kaldt dansker, skal der opfyldes flere krav og så kan man søge om statsborgerskab. Det er en betingelse for at blive dansk statsborger, at ansøgeren består indfødsretsprøven, som er tænkt som en test for at kunne bevise og dermed dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
Indfødsretsprøven afholdes to gange om året, sommeren 2017/2018 er test datoen 7. juni, men der er tilmeldingsfrist den 3. maj, vinter testen afholdes den 1. december mens tilmeldingsfristen er 26. oktober..

Man skal som altid huske legitimation, da man ellers ikke kan tage testen.
Indfødsretsprøven er skriftlig og består af i alt 40 multiple choice-spørgsmål, 35 pensumspørgsmål (fra et læremateriale) og 5 uforberedte spørgsmål om aktuelle emner, med andre ord handler de sidste 5 spørgsmål om ting som er sket i Danmark inden for de sidste 6 måneder. Der er afsat 45 minutter for deltagerne til at svare på alle spørgsmål, og for at bestå indfødsretsprøven skal man svare rigtigt på mindst 32 ud af de 40 spørgsmål.
Oversigt over hovedpunkterne i aftalen om dansk indfødsret af 5. oktober 2015
Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokraterne har den 5. oktober 2015 indgået en aftale om dansk indfødsret.

Ved aftalen fastlægges de fremtidige generelle retningslinjer for udlændinge-, integrations- og boligministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation).

Aftalen trådte i kraft den 15. oktober 2015, og gælder for behandlingen af alle ansøgninger om naturalisation uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Ansøgere, der fremover optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal således opfylde de krav, der er beskrevet i de nye retningslinjer.
  1. Krav om dokumentation for danskkundskaber

    Aftalen indebærer, at ansøgere skal bestå danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, der er angivet i bilag 3.a. til aftalen.

    Ansøgere, der har været selvforsørgende i 8 ½ år inden for de seneste 9 år skal dog alene bestå danskuddannelsernes Dansk Prøve 2 eller en af de prøver, der er angivet i bilag 3.b. til aftalen.

    Ligeledes indebærer aftalen, at ansøgere fremover skal bestå en ny indfødsretsprøve, der dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.
  1. Krav om selvforsørgelse

    Aftalen indebærer endvidere, at kravet om selvforsørgelse skærpes. Fremover skal ansøgere således have været selvforsørgende i 4½ år inden for de seneste 5 år forud for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
  1. Kriminalitet

    Aftalen indebærer herudover en skærpelse af vandelskravet således, at karenstiderne øges med 50 pct. Dette indebærer, at ansøgere, der er dømt for karensudløsende kriminalitet, skal vente længere, før de får mulighed for at opnå dansk indfødsret.

    Derudover indføres med aftalen en ny forelæggelsesadgang, som indebærer, at visse sager om naturalisation, hvor ansøgeren har fået en bøde, som medfører karens, vil blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der skal dispenseres fra karenskravene.

    Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren er blevet straffet med en bøde i niveauet fra 3.000 kr. til og med 10.000 kr. for overtrædelse af anden lovgivning end straffeloven, færdselsloven, lov om euforiserende stoffer og våbenloven.
  1. Dispensation

    Med henblik på at styrke de lægefaglige diagnoser i lægeerklæringerne, som indsendes af ansøgere med henblik på at opnå dispensation, vil der fremover blive stillet krav om, at ansøgere med psykiske lidelser, herunder PTSD, skal indhente en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller en anden person med lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren.
  1. Sydslesvigere

    I forbindelse med den nye aftale er aftaleparterne blevet enige om, at mulighederne for at kunne give dansksindede sydslesvigere lettere adgang til erhvervelse af dansk indfødsret, skal undersøges nærmere.


Vær opmærksom på, at der ikke er tale om officielle hjemmesider, og at indholdet af siden ikke kan anvendes som alternativ til lærematerialet til forberedelse til indfødsretsprøven af 2015.

Når man tilmelder sig til den officielle prøve, skal man betale et gebyr til prøveafholderen på 753 kr. (2017-niveau). Men prøven her er gratis, da det skal kun bruges for at måle din viden og du får oplyst, om besvarelsen er korrekt.





Vigtig: For god ordensskyld; hvis formularet ikke virker, brug venligst vores e-mail: minetolke@gmail.com, den er en sikker mail!

Akkutnr. 42336757 © 2018 by MineTolke. All Rights Reserved